Zastępcza Narzeczona Króla Smoków

Zastępcza Narzeczona Króla Smoków

Lazarus · Afsluttet · 344.7k ord

400
Hot
199.9k
Visninger
12k
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Ciało mojego ojca nie leżało w ziemi dłużej niż kilka godzin, gdy mój wujek próbował przejąć jego miejsce jako głowa rodziny. Teraz jedyną przeszkodą na jego drodze było cesarskie wezwanie i ja. Setki lat temu król smoków zaczął wzywać ludzi do Próby Ognia w poszukiwaniu nowej królowej. Sprzeciwienie się temu oznaczałoby śmierć dla całej rodziny. Jeśli o mnie chodzi, każdy członek rodziny Ryuyama zasługuje na bolesną śmierć, z wyjątkiem mojego młodszego brata, który walczył o życie, uwięziony w śpiączce i na łasce mojego wujka.

Jeśli zrezygnowałbym z prawa do dziedziczenia rodziny i zgodziłbym się zająć miejsce mojego kuzyna, mój młodszy brat przeżyłby, niezależnie od tego, czy obudziłby się ze śpiączki, czy nie. Zobaczyłbym mojego ojca szybciej, niż kiedykolwiek sobie wyobrażałem, i uwolniłbym się od gniazda żmij, jakim była moja rodzina.

To była umowa, którą zawarłem.

„Nazywam się Morgan. Mam dziewiętnaście lat i odpowiadam na wezwanie do Próby Ognia.”

Do północy będę martwy, albo tak mi się wydawało.

Kapitel 1

"Zmienią zdanie!" Zignorowałam zawodzenie. To było kłamstwo, i oboje o tym wiedzieliśmy. Minęły setki lat, odkąd król smoków zabierał ludzi na Próbę Ognia. Ona tylko robiła przedstawienie. Spojrzałam w górę, gdy błyskawica przecięła niebo, i zamknęłam oczy. Mój brat był zbyt młody, by coś zdziałać, nawet gdyby wyszedł z komy. Mój ojciec nie żył, a jego wdowa była bezużyteczna. Musiałam opracować plan, żeby mój brat przetrwał bałagan, jaki zrobiła jego matka. Rzuciłam jej gniewne spojrzenie, zerknęłam na grób i odwróciłam się. Jutro będę martwa, ale mój brat miał szansę zostać głową rodziny, jeśli uda mi się powstrzymać Goro przed dokończeniem tego, co zaczął. Goro... Tata powinien był wyrzucić go z rodziny lata temu, ale zawsze był bardziej lojalny wobec węży w swojej rodzinie, niż na to zasługiwali. Weszłam do domu, zostawiając otwarte przesuwane drzwi prowadzące na zewnątrz. "Dokąd idziesz?" Pociągnęła nosem, idąc za mną. "Twój ojciec--" "Nie żyje, a ja muszę utrzymać mojego brata przy życiu. Chcę to załatwić przed świtem." "Załatwić?" Wyskoczyła, zarumieniona z gniewu. "Jak możesz tak mówić? Twój ojciec nie żyje! Twój brat... moje dziecko--" Czy nie jestem twoją córką? Uśmiechnęłam się gorzko na tę myśl. Nie. Chyba nigdy nią nie byłam. Wydobyła z siebie kolejny szloch. "To powinnaś być ty." Przewróciłam oczami. "Dzięki za potwierdzenie." Nie byłam głupia. Sposób, w jaki na mnie spojrzała, gdy przyszła do mojego pokoju zaledwie kilka minut po tym, jak tata wyszedł z moim bratem, powiedział mi wszystko. Wiedziała, jaki był plan Goro. Głupia. Była taka głupia, ale nie pozwolę jej zabić mojego brata. Służąca mruknęła coś nieprzyjemnego o wodzie, którą kapała na podłogę, ale nie obchodziło mnie to. Otwierałam drzwi za drzwiami, aż znalazłam Goro, mojego wujka, siedzącego w głównej jadalni, ubranego w żałobną czerń. Reszta rodziny siedziała w rzędach, wszyscy zwróceni w jego stronę jako nowego przywódcy. Nikt nie jadł, ale było jasne, że Goro zaraz zacznie ogłaszać, jak będą się miały sprawy. Zgrzytnęłam zębami. Ciało mojego ojca nie spoczywało w grobie dłużej niż kilka godzin, a on już przejmował władzę. Goro podniósł głowę i spojrzał na mnie, napotykając mój wzrok. W jego oczach nie było żalu, oczywiście nie. Medalion, który tata nosił, odkąd został głową rodziny, wisiał na jego szyi. Pewnie nie mógł się doczekać, by zdjąć go z szyi taty. Drań... Szłam w dół głównej nawy, oddychając głęboko i skupiając się na tym, co trzeba było zrobić. Moja złość, niesprawiedliwość tego wszystkiego musiała poczekać. Musiałam to zrobić... Ciotka próbowała mnie złapać. "Nie możesz po prostu--" "Cicho," powiedział Goro, patrząc na mnie. "Jeśli jesteś tutaj, żeby zmienić moje zdanie--" "Nie marnowałabym na to oddechu." Zatrzymałam się przed nim. "Jestem tu, żeby z tobą porozmawiać: głowa do potencjalnego następcy." Jego oczy się rozszerzyły. "Masz dużo--" "Mój ojciec nie żyje." Goro zamknął usta. "Mój brat jest w śpiączce. Jestem najstarsza, jego żyjąca krew i ciało. Jestem nową głową rodziny i jednym słowem zostaniesz oskarżony o naruszenie woli cesarskiej tym występkiem, a twoja córka będzie w karawanie, gdy przyjedzie za kilka godzin." Oczy Goro rozszerzyły się. Utrzymałam jego spojrzenie.

"Zamierzasz porozmawiać ze mną na osobności—cywilizowanie—czy nie warto się fatygować? Jak myślisz, jak bardzo szczęśliwa jest twoja córka?" Uniosłam brew, choć żołądek mi się skręcał. "Decyzja należy do ciebie."

Zacisnął zęby, pokazując je na chwilę. Spojrzał za mnie i sztywno skinął głową.

"Zostawcie nas," powiedział. Wdowa po moim ojcu ruszyła za resztą rodziny.

"Nie ty," powiedziałam, patrząc na nią gniewnie. "Nie masz prawa odejść."

Zaskomlała i usiadła obok niego. Widok ich razem przyprawiał mnie o mdłości. Reszta rodziny się rozeszła. Drzwi zamknęły się za nimi. Cisza wypełniła pokój.

Goro podniósł głowę. "Myślisz, że jestem niesprawiedliwy."

Mrugnęłam. "Myślę, że jesteś strategiczny."

Jego oczy się rozszerzyły.

"I myślę, że powinniśmy dojść do porozumienia," powiedziałam. "W końcu to twoja córka została wezwana, nie ja. Pałac nie będzie zadowolony, że próbujesz ich oszukać."

Goro zmrużył oczy. "Dokumenty nie–"

"O, wiem. Wszystkie dokumenty podają tylko wiek, i nigdy nie jest to dziecko obecnego głowy. Dlatego to wszystko zrobiłeś." Podeszłam do niego, patrząc na niego z gniewem. "Zrobiłbyś wszystko dla swojej córki." Spojrzałam na wdowę po moim ojcu. "I dla swojej kochanki."

Przechyliłam głowę i obdarzyłam Goro zimnym uśmiechem, siadając.

"Ojca nagła zmiana decyzji... naprawdę pokrzyżowała ci plany, co?"

Goro zacisnął szczękę, ale nic nie powiedział. Usłyszałam pociąganie nosem, ale nie spojrzałam na nią.

"Przejdźmy do rzeczy, czas ucieka. Odejdę spokojnie, ustępując, w zamian ty zapewnisz mojemu bratu najlepszych lekarzy." Zacisnęłam szczęki. "Nawet jeśli nigdy się nie obudzi, ma umrzeć w spokoju."

"I dlaczego miałbym cię słuchać–"

Sięgnęłam do kieszeni, wyciągnęłam solidną złotą monetę i rzuciłam ją przed nim. Była to stara forma waluty, używana tylko w najdroższych częściach imperium. Większość rodzin z niższej klasy już przetopiła swoje monety na biżuterię, ale mój ojciec i jego ojciec zawsze byli temu przeciwni, twierdząc, że kiedy bramy między światem ludzi a smoków znów się otworzą, będziemy jej potrzebować. Goro przetopiłby wszystko, aby podnieść status rodziny wśród niższej klasy lub sprzedałby to najwyższemu oferentowi z wyższej klasy.

Goro patrzył, jak moneta toczy się i zatrzymuje, zanim podniósł wzrok. "To kradzież."

"Jestem głową. To wypłata." Uśmiechnęłam się. "A między nami, tylko dwie osoby żyjące wiedzą, gdzie są skarbce."

Podniosłam palec. "A kiedy odejdę, druga z nich tylko oddycha."

"Po prostu odejdziesz?" zapytał Goro.

"Nienawidzę twojej córki. Jest samolubną, rozpieszczoną gówniarą," rzuciłam okiem na jego wspólniczkę. "Nawet jeśli jest moją siostrą. Mój brat to coś innego."

Goro zesztywniał. Oboje spojrzeli na siebie.

"Mamy umowę?" Zmrużył oczy. Spojrzałam na medalion. "Kiedy umrę, medalion będzie działał dla ciebie... A wy wszyscy możecie być szczęśliwą małą rodziną."

Nie czekałam, aż cokolwiek powie. Słyszałam, jak karawana nadjeżdża, i kiedy skierowałam się na przód domu, myśląc o wszystkich kobietach, które zabrano przede mną, wiedziałam, że nikt w tej rodzinie nie zapłacze za mną, nawet gdy przywiozą zwęglone ciała.

Otworzyłam drzwi, gdy służba wysiadła z karawany i podeszła.

"Nazywam się Morgan," powiedziałam cicho. "Mam dziewiętnaście lat i odpowiadam na wezwanie do Próby Ognia."

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Litas Kærlighed til Alfaen

Litas Kærlighed til Alfaen

5.2k Visninger · Afsluttet · Unlikely Optimist 🖤
"Vent, er hun DIN mage?" spurgte Mark, "Det er... wow... det havde jeg ikke set komme..."
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.

"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."

"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"

"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."

Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Alfa Kongens Menneskelige Mage

Alfa Kongens Menneskelige Mage

9.7k Visninger · Afsluttet · HC Dolores
"Du må forstå noget, lille ven," sagde Griffin, og hans ansigt blødte op.

"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."

Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.

"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."


Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.7k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Det Utænkelige Sker

Det Utænkelige Sker

2.5k Visninger · Afsluttet · Eiya Daime
Jeg kan ikke tro, at det her sker for mig. Jeg har levet igennem et sandt helvede, men jeg troede ikke, det ville være så slemt, da jeg søgte om skilsmisse. Da jeg kom hjem omkring middagstid fredag efter min nervepirrende tur til retten, anede jeg ikke, at min voldelige mand, Shane, allerede lå på lur efter mig. Han vidste, hvad jeg havde gjort, og jeg skulle til at finde ud af det på den hårde måde.

"Hvad får dig til at tro, at du kan slippe af med mig?!" råbte Shane til mig, lige efter han slog mig lige i munden. Jeg holdt forsigtigt mine hænder over mit ansigt, mens han greb fat i begge mine skuldre og knæede mig i ansigtet, så jeg faldt til gulvet. Hvordan kunne mit liv blive værre end det?! Åh vent, min eks var en idiot og tænkte kun på sig selv. "Jeg skal sørge for, at du ikke kan skrive dit navn, medmindre jeg gør det for dig," råbte Shane til mig, mens jeg lå hjælpeløs, og så brækkede han min arm. Tal om et liv i levende helvede, nej vent, det her var værre!

Endelig troede jeg, at jeg ville få en pause, da spionen stormede ind i huset. Det var ingen ringere end hans forræderiske storesøster, som råbte, "Politiet kommer!" Han blev endnu mere rasende på det tidspunkt. "Hvis jeg skal gå, så skal jeg gå med stil!" sagde Shane, mens han sparkede mig i ansigtet og brækkede min næse, lige før politiet stormede ind og tog ham væk.

Senere vågnede jeg op på hospitalet, uden nogen anelse om mine omgivelser. Blev Shane faktisk arresteret? Jeg havde svært ved at huske, hvad der skete aftenen før. Jeg var nødt til at komme ud derfra. Det krævede lidt overtalelse, men jeg fik endelig lov til at blive udskrevet, så jeg kunne komme til et sted, hvor jeg troede, jeg kunne være sikker, hjemme, så længe min eks ikke blev løsladt.

Det krævede al min styrke at stå op, da jeg faldt lige i vejen for et kommende køretøj. Nå, det var så det, tænkte jeg for mig selv. Livet er kort og fuld af smerte.

"Er du okay?!" hørte jeg den mest sexede stemme, man nogensinde kunne høre, spørge mig pludselig, mens jeg lå der på vejen. Tal om kærlighed ved første lyd! "Devon, få døren! Vi tager hende med os!"
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Min Vilde Valentine

Min Vilde Valentine

313 Visninger · Afsluttet · Ariel Eyre
Jeg blev født ind i verden med vold, som alle børn gør, men efter fødslens vold er det meningen, at det skal forsvinde, men ikke for mig. Min families brogede historie kom med en lang linje af blod og vildskab. Fra min fødsel til min død er jeg dømt til at leve midt i kaos og ødelæggelse. Det betyder intet, at jeg forsøgte at undslippe denne form for grusomhed. Jeg prøvede at få et respektabelt job, hvor jeg ville bekæmpe de monstre, jeg var omgivet af i min barndom. Jeg forsøgte at komme videre og efterlade det ar, det havde givet mig. Men ligesom det ar, der blev skåret ind i mit kød, er også Fox Valentine, kun at det ar, han efterlod, var på min sjæl. Han formede mig, og jeg voksede med ham, kun for at flygte fra ham. Men når mit job vil have mig til at inkriminere ham, bliver jeg kastet tilbage i hans kløer, og jeg finder mig selv trukket tilbage til det liv, jeg havde forsøgt så hårdt at flygte fra.

Dette er en mørk mafia-romance. Læserens diskretion anbefales.

"Nå, hvis det ikke er lille Ophelia Blake." Hans stemme var mørk som gift, der faldt fra hans perfekte mund. Han havde tatoveringer, der tittede frem under hans hvide skjorte. Han lignede synden selv, og det djævelske smil kunne få engle til at falde bare for en smagsprøve. Men jeg var ingen engel, og således begyndte min dans med djævelen.
Djævelens Dukke

Djævelens Dukke

981 Visninger · Afsluttet · Williane Kassia
Jeg tilføjer en finger mere og mærker hendes spænding stige, mens mine fingre udforsker hver centimeter af hendes fisse.

"Slap af i kroppen." Jeg kysser hendes venstre balde og vrider mine fingre indeni hende og skubber dem hårdt ind.

"Ahh!"

Hun udstøder et brændende støn, da jeg rammer hendes følsomme punkt, og jeg nærmer mig hendes højre bryst, markerer det med mine bid og suger. Jeg vil have, at alle skal indse i morgen, at hun nu har en mand, en mand som vil være hendes eneste ejer. Hver eneste af hendes bevægelser vil være kendt af mig, jeg er den eneste, der kan have hende. Jeg vil dræbe enhver, der vover at nærme sig min smukke lille dukke.


Aurelias liv ændrer sig dramatisk, da hun fejlagtigt bliver anklaget for at have marihuana i sin rygsæk og bliver sendt til det berygtede Horizon Fængsel, kendt som helvede på jord. I et miljø, hvor lov og orden synes som rene illusioner, finder Aurelia sig omgivet af grusomme kriminelle og de uhyggelige skygger, der lurer i hver en krog af fængslet.

Desperat efter at overleve og undslippe dette mareridt, fanger Aurelia opmærksomheden fra den frygtede Dæmon, fængslets øverste leder. Med sin aura af magt og absolut dominans ser Dæmonen hende som en fristende bytte, fast besluttet på at gøre hende til sin egen. Mens hun kæmper for at overleve i et miljø, hvor volden hersker, finder hun sig selv involveret i et farligt spil kat og mus med Dæmonen.

Mellem fængslets mørke og korridorernes skygger kæmper Aurelia for at bevare sin menneskelighed, selvom han forsøger at gøre hende til sin lydige dukke. I en verden, hvor grænserne mellem godt og ondt er udviskede, må hun finde en måde at modstå hans forførelse, før det er for sent.

"Dæmonens Dukke" er en historie om mod, ofre og forløsning i et sted, hvor håb er en sjælden luksus og overlevelse er en daglig kamp.
Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed

Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed

891 Visninger · I gang · Freya Brooks
I mit tidligere liv var jeg syndebukken, der fremhævede Charlies dybe kærlighed til en anden kvinde, og endte til sidst med en elendig skæbne for hele familien. Efter genfødsel besluttede jeg at lade det ligge og vente på, at Peiheng ville søge om skilsmisse. Men udviklingen af situationen er lidt mærkelig, hvordan kan en mand, der knap nok kom hjem i mit tidligere liv, pludselig komme tilbage med jævne mellemrum? Og bekymre sig om, at jeg vil forråde ham? "Tror du, at du i den nærmeste fremtid vil hade mig og ønske, at jeg forsvinder?" spurgte jeg. "Drøm videre," svarede han, "vi vil pine hinanden til døde." Jeg sukkede, som genfødt ved jeg, at Charlie snart vil møde sin sande kærlighed. Endelig mødtes de, og jeg troede, at friheden kun var et skridt væk fra mig. Men han sagde, "Hvem sagde, at jeg vil skilles?" Ikke alene ville han ikke skilles, men han bekymrede sig mere og mere om mig, selv hans sande kærlighed blev forladt!
Ulveprofetien

Ulveprofetien

1.4k Visninger · I gang · Catherine Thompson
Lexi har altid været anderledes end andre. Hun er hurtigere, stærkere, kan se bedre og heler hurtigt. Og hun har et mærkeligt modermærke i form af en ulvepote. Men hun har aldrig set sig selv som speciel. Indtil hun nærmer sig sin tyvende fødselsdag. Hun bemærker, at alle hendes særheder bliver stærkere. Hun ved intet om den overnaturlige verden eller sjælepartnere. Indtil modermærket begynder at brænde. Pludselig finder hun sig selv involveret med varulve, der tror, hun er den profeterede, som skal forene flokke mod en vampyr, der vil have hende død. Hun skal lære at håndtere sine nye kræfter samt ikke én, men to sjælepartnere. Den ene ville afvise hende, fordi han troede, hun var menneske. Den anden accepterer hende fuldstændigt. Profetien siger, at hun skal have begge. Hvad vil hun gøre? Vil hun acceptere begge eller afvise den ene og håbe på en anden chance sjælepartner? Vil hun være i stand til at håndtere forvandlingen og sine kræfter, før det er for sent?
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!

Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!

838 Visninger · Afsluttet · Doris
Et forræderi fratog Nora hendes uskyld og tvang hende til at forlade sit hjem. Fire år senere gjorde hun et imponerende comeback med sine tre bedårende børn på slæb og reddede en flot mand.
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.

(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)